Periodisk faste

Hvad er periodisk faste/intermittent fasting?

Har du nogensinde hørt om periodisk fasting – også kendt som intermittent fasting? I dette blogindlæg, vil vi komme ind på hvad periodisk faste er og hvilke metoder, du kan benytte. I næste uge, vil der komme et blogindlæg, hvor vi gennemgår fordele og ulemper ved periodisk faste, så du nemmere kan bestemme om det er noget for dig.

Hvad er periodisk faste?

Periodisk faste/intermittent fasting er en måde at spise på, hvor du skifter imellem at faste (ikke at spise) og at spise. Der er altså ikke fokus på hvad du skal spise, men hvornår du skal spise. Målet med intermittent faste er at reducere den tidshorisont, hvor du spiser og indtager kalorier. Dog er det vigtigt at spise mad med en masse næringsstoffer, når du endelig spiser.

 

Læs også: Den bedste vej til vægttab

 

Populære metoder til periodisk faste

16/8-metoden:

Denne metode går ud på at du reducerer dén tid, du har at spise i til 8 timer om dagen. Du faster altså i 16 timer hver dag. Du kan fx spise fra 12:00 til 20:00 og faste fra 20:00 til 12:00 næste dag.

5:2-metoden:

I denne metode, spiser du normalt i 5 af ugens dage og de resterende 2, reducerer du dit kalorieindtag til 500-600 kalorier om dagen.

Spis-Stop-Spis:

Denne metode handler om, at du faster i hele 24 timer i 1 eller 2 dage om ugen. Det kan være fra aftensmad den ene dag til aftensmad den næste dag.

Alternate day fasting/hver anden dag fasting:

I denne metode, skifter du mellem at have fastedage, hvor du indtager få kalorier, og normale dage. Du faster altså hver anden dag og du kan enten spise få kalorier eller slet ingen.

Warrior Diet:

Denne metode handler om, at du faster det meste af dagen og spiser et stort måltid om aftenen.

Et måltid om dagen (OMAD):

Du spiser altså kun ét måltid om dagen og faster resten af døgnet.

 

Læs også: Kan man tabe fedt og opbygge muskler samtidig?

 

Periodisk faste er blevet kendt, for muligvis at have sundhedsfordele, såsom vægttab, forbedret insulinfølsomhed, reduceret inflammation osv. Dog er det en rimelig ekstrem diæt og vil bestemt ikke passe til alle. Det ville fx ikke være holdbart, hvis du træner meget, har sundhedsproblemer eller er gravid osv. I næste blogindlæg, vil vi diskutere fordele og ulemper ved periodisk faste, så du ville kunne få et mere nuanceret billede af det og bestemme, om det ville være noget for dig.
Tilbage til blog